web stats
Kategori: politisk alvor
Viser politiet sit sande ansigt
Politiet siger nu, at de anvender ansigtsgenkendelse, men vil hverken fortælle offentligheden, hvor længe de har gjort det eller hvordan og hvorfor.
14-08-2018
Politiet siger nu, at de anvender ansigtsgenkendelse, men vil hverken fortælle offentligheden, hvor længe de har gjort det eller hvordan og hvorfor. Vicepolitiinspektør, Niels Denny Sørensen siger til Ekstra Bladet, at "....af politifaglige grunde ønsker vi ikke at løfte sløret for, hvor meget og på hvilke områder" politiet bruger ansigtsgenkendelse. Ironisk i en tid med tildækningsforbud vil politiet ikke løfte sløret og vise sit sande ansigt. Vi, borgere, skal åbent vise vores ansigt, men myndigheder må gerne skjule deres.

Det er underligt, at vi i det hele taget får det at vide.

Er det menige politifolk, som har lækket det til pressen. Og på et direkte spørgmål fra en journalist har politidirektøren ikke kunne lyve, men måtte indrømme brugen af ansigtsgenkendelse. En anden mulighed er, at politiet vil afskrække befolkningen:" Pas på, hvad I gør. Vi ser jer." Når politiet ikke vil fortælle, hvordan den nye metode anvendes, er det muligvis, fordi de ikke ønsker, at vi tager vores forholdsregler og alle går rundt med kasket og solbriller og halter på det ene ben.

Politiet er tavs om, hvorfor ansigtsgenkendelse skal bruges, og en af grundene kan være, at ingen endnu ved, om den virker, og politiet vil sikkert have svært ved at indrømme, hvis brugen af ansigtsgenkendelse er spild af tid og penge, og at politifolk kunne have brugt deres tid mere fornuftigt i stedet for at sidde og stirre på en computerskærm. Vi kan håbe at menige politifolk til sidst vil lække, at de intet har fået ud af de mange penge, som er smidt ud.

Danmark er et af de lande i verden, der har flest videokameraer per indbygger. Det er fristende at udnytte den omstændighed. Men når man falder for fristelser, fører det som regel i fordærv. Resultatet af politiets brug af overvågning kan være, at folk ikke færdes frit, fordi de hele tiden føler sig betragtet. En anden risiko er at befolkningen mister tilliden til politiet og andre myndigheder, og at politiet får et forkvaklet syn på befolkningen og mener, at alle på forhånd skal betragtes som mulige forbrydere.

Politiet vil holde os hen i det uvisse om nytten af ansigtsgenkendelse. Det er forståeligt for det er endnu ikke påvist, om metoden duer.

Kineserne hævder, at de med stort udbytte benytter ansigtsgenkendelse. Men ufrivilligt afslører de, at den kunstige intelligens ikke kan klare sig alene. Den kan sammenligne ansigter fotograferet på gaden med fotos fra databaser, og måske komme med 10 eller 100 forslag til, hvem en person på gaden er. Derefter er det nødvendigt, at mennesker ser forslagene igennem, for at konstatere om nogle af dem passer. Det er selvfølgelig imponerende, at den kunstige intelligens i en database med mange milioner fotos kan finde 100 eller 500 ansigter, som ligner den person, som er fotograferet på gaden. Men alligevel skal der mennesker til at konstatere hvilke fotos er rigtige.

Så kommer selvfølgelig indvendingen: jamen den kunstige intelligens er meget ung og umoden; vent bare til den er fuldt udviklet. Nej, den tror jeg ikke på. Under de rette forhold rammer den kunstige intelligens måske næsten 100% rigtigt. Når den har et fotografi af en person, som sidder stille med ansigtet mod kameraet og når lysforholdene er ideelle, duer den kunstige intelligens. Men sådan er forholdene ude i virkeligheden ikke.

Jeg vil nu opremse de fejl, som jeg har kendskab til ud fra artikler (note) jeg har læst.

( I det følgende betyder 'identificere' når den kunstige intelligens ud fra et foto fra gaden, finder et match i en database med mange, måske millioner af fotos)

To mistænkte blev ikke fundet selv om de var i databasen. Google identificerede to personer i et foto som gorillaer. Et system identificerede 35 personer forkert og det medførte en forkert arrestation af en person for voldelig adfærd. Politiet i Massachusett identificerede ved en fejl i systemet et kørekort som falsk. Systemet så ikke en rynke på personens højre kind og systemet vurderede personens højde forkert. Det medførte, at personen (Steve Talley), en finansiel rådgiver, blev anklaget for bankrøveri. Senere blev anklagen trukket tilbage, på grund af fejlene i identifikationen. Men fængslingen medførte, at Talley mistede alt, sit job og sin familie. Han fik skader under arrestationen og er nu hjemløs. (se disse eksempler her)

En borgerretsorganisation eksperimenterede med Amazons ansigtsgenkendelse og den matchede medlemmer fra Kongressen i USA med fotos af kriminelle.

The Guardian: En rapport påstår, at den ansigtsgenkendelse, som politiet anvender, begår fejl i 9 ud af ti tilfælde.

Politiet i London (the Metropolitan police eller the MET) brugte i 2017 ansigtsgenkendelse ved karnevallet i Notting Hill og systemet tog fejl i 98% af tilfældene og identificerede 102 personer forkert og mente at de var kriminelle. Og en ung kvinde blev identificeret med fotoet af en skaldet mand i politiets database.

Ansigtsgenkendelse er mest fejlagtig med hensyn til at identificere kvinder fra etniske minoriteter.

The Hill: I en retssag var det eneste bevis på personens skyld, at ansigtsgenkendelses-systemet havde identificeret ham. Og det mener firmaer som producerer software til ansigtsgenkendelse er forkert brug af teknologien.

NBCNews: systemer til ansigtsgenkendelse er ikke perfekte, og bliver det måske aldrig. De kan ikke med 100 procents sikkerhed fastslå, at ansigterne på to fotos er ens. De nuværende systemer angiver derfor også en sandsynligheds grad for ligheden.

Et forsøg som det anerkendte universitetsinstitut (Massachusetts Institute of Technology eller MIT) har foretaget, viste at de algoritmer til ansigtsgenkendelse som Microsoft og IBM har udviklet, har svært ved at identificere sorte kvinder, og ikke kan fastslå berømte kvinders køn, bl.a. Oprah Winfrey, Serena Williams and Michelle Obama.

Fejl ved ansigtsgenkendelse opstår, når kvaliteten af et foto fra gaden er dårlig, f.eks. på grund af lysforholdene eller fordi kameraet er for langt væk fra en persons ansigt.

NBCNews nævner også, at 28 medlemmer af Kongressen blev identificeret som kriminelle.

Da politiet i Cardiff, Wales, prøvede et ansigtsgenkendelsessystem i juni 2017 ved en fodboldskamp, blev tusinder af personer identificeret forkert. Der var 92 procent falske positive, dvs personerne blev identificeret som eftersøgte. Politiet mente, at grunden til fejlene var dårlige lysforhold, at algoritmerne ikke duede helt og at politiet ikke var vant til at bruge systemet.

NBCNews skriver, at FBI's system har identificeret personer forkert i 14 procent af tilfældene.

Microsofts direktør, Brad Smith, har foreslået, at Kongressen skal nedsætte en upartisk ekspert kommision, som skal undersøge, hvordan brugen af ansigtsgenkendelse skal reguleres.

I en artikel udgivet af Massachusetts Institute of Technology, MIT nævnes, at politimyndigheder ikke vil afsløre detaljer om, hvordan de bruger ansigtsgenkendelse, og at en rapport fra den amerikanske regering siger, at FBI ikke ordentlig har testet, hvor præcist deres system er. MIT mener, at de nuværende ansigtsgenkendelsessystemer kan være næsten 95 procent præcise, når et ansigt sammenlignes med fotos taget ved arrestationer, men disse fotos er vel at mærke taget under kontrollerede forhold. Når billeder er taget under ikke så ideelle forhold med dårligt lys eller hvor personen står forkert eller hvor personen har et unormalt ansigtsudtryk, kan det medføre fejl.

Mange stater i USA har valgt ikke at bruge ansigtsgenkendelse. Byen Orlando er det eneste kendte sted, hvor politiet bruger teknologien og her er det endda kun for at teste det.

I Oregon vil politiet ikke bruge den nye teknologi, da statens love forbyder 'real-time' masseovervågning.

New Hampshire, Maine, Missouri, New Hampshire, Vermont, Washington and Hawaii hat forbudt at politiets database med kørekortfotos bliver brugt til ansigtsgenkendelse.

Byen Seattle i Washington forbyder, at politiet bruger fotos fra arrestationer til at identificere personer fra overvågningskameraer.

Byen Oakland i Californien kræver diskussion i offentligheden før den nye teknologi må bruges. For 5 år siden havde politiet i byen planer om at bruge alt det, som det danske politi har taget i anvendelse: billeder fra overvågningskameraer, nummerplade-registrering og oplysninger fra kommunikationssystemer, altsammen lagt i database hos politiet. Nøjagtig det som den danske politi gør med POL-intel. Men borgerne i byen protesterede så voldsomt, at politiet måtte opgive planerne. Og der blev oprettet en 'privatlivskommision', som skal spørges hver gang ny teknologi skal indføres, for at beskytte borgernes privatliv.

Hvis politiet fik lyst til at bruge ansigtsgenkendelse i Oakland, skulle det først godkendes i 'privatlivs kommisionen'.

Politidirektøren i byen, Timothy Birch, udtaler, at han ikke ved om politiet i byen har interesse i at bruge den nye teknologi, og " hvis vi havde, ville jeg ikke have det godt med at gå til kommisionen og sige, at det er noget vi er nødt til at have."

Tænk, hvis det danske politi havde lige så stor respekt for borgerne. Tænk, hvis den danske offentlighed og danskerne var lige så engagerede som borgerne i Oakland. Hvorfor har vi ikke et regeringsorgan, som politiet altid skal spørge, inden de tager ny teknologi i brug. Hvorfor har vi i Danmark ikke lige så stærke borgerretsorganisationer som de har i USA eller som Privacy International i England. Måske kan det danske initiativ 'Foreningen mod ulovlig logning' udvikle sig til at blive så stærk, at myndighederne blev nødt til at lytte.

Institut For Menneskeligheder udformer detaljerede høringssvar til lovforslag, men det som om de bliver overhørt af politikerne.

Borgerne må mobiliseres. Danskerne må vågne op. Danskerne skal protestere så kraftigt, at politikerne og politiet ikke kan overhøre det. Vi ikke vente tilbagehold og fornuft fra politikerne og politiet. Det danske politiet bruger uansvarligt en ny teknogi, som ingen steder i verden er testet ordentligt og evalueret, men det er tvært imod dokumenteret, at teknologien har medført katastrofale fejl. Selv de firmaer, som producerer software til ansigtsgenkendelse, er bekymrede over den uansvarlige brug af den.

Alle steder har myndigheder sløret, hvad de har gang i. Sløret, som politiet dækker sig med, må rives væk. Det har ikke kun medført, at vi ikke kan se deres metoder, men også at de er blevet blinde over for os.

Tænk, hvis medicin blev taget i brug på samme måde, uden at være godkendt og testet for bivirkninger. Der ville opstå et ramaskrig fra offentligheden.

se alle indlæg
cookies