Kategori: politisk alvor
Konkurrencestaten version 2: mennesker er overflødige.
13-07-2019
For nogle årtier siden blev en ny ideologi modtaget med åbne arme og kyshånd af danske politikere. De kunne ikke få armene ned, selv om eller fordi den nye ideologi betød blodige besparelser og ændrede folkets velgørende velfærdssamfund til politikernes kontante konkurrencestat: alles kamp mod alle, med få vindere og alle os andre som tabere. Vi blev opfattet som tal i et regneark og kunne skæres væk uden skrupler eller samvittighedsnag. Der er intet alternativ, blev der sagt. Nødvendighedens politik blev det kaldt.

Et resultat er det altfor store antal danskere, børn, unge og voksne, som lider af stress, depression og angst, fordi de ikke kan leve op til de ubønhørlige og umenneskelige krav. Et andet resultat er finansfolkenes svimlende vanvid. De har set sig selv som enere og alle os andre som nuller. De har følt sig berettiget til i følge nødvendighedens 'moral' at tilrane sig alle de millarder, som de ønskede, uden skrupler eller samvittighedsnag.

Da flygtninge invaderede vores land, blev der slået alarm. Med i bagagen foruden deres smykker - som blev taget fra dem - havde de deres religion og fremmede menneskesyn. Grænsen blev lukket. Men der blev ikke protesteret, da nødvendighedens apostle sneg sig ind i vores samfund og forpestede vores tilværelse tusind gange mere end nogle få fremmede fundamentalister nogensinde kan gøre.

En ny teknologi med samme menneskesyn som nødvendighedens ideologi invaderer i disse år vores land. Den kunstige intelligens og digitaliseringen. Den vil føre os endnu længere ind i et menneskefjendsk samfund. Den respekterer ingen grænser eller reguleringer, men breder sig over hele verden og sætter sit præg på alle kulturer. En teknologi, som siges at være nødvendig, men det egentlige formål er igen besparelser. Den nye teknologi vil overflødiggøre mennesker, hedder det. Både i det private og det offentlige kan mange mennesker spares væk. Før var det enkeltpersoner, som skulle konkurrere med hinanden. Nu er det mennesker, som bliver udkonkurreret af computer programmer.

Den nye teknologi vil disrupte eller forandre alt, hvad vi har kært. Digitaliseringen med kunstig intelligens som spydspids spreder sig ubemærket og uden offentlighedens kendskab i vores samfund i private virksomheder, Dansk Industri, banker, især Danske Bank, kommuner og andre offentlige myndigheder.

Igen står politikere og erhvervsfolk med åbne arme og taler begejstret om, at det nye er nødvendigt, fordi vi skal følge med. Der er intet alternativ.

Fornylig blev en ny lov vedtaget. Side 212 i loven handler om, at ledige skal bedømmes af et computer program, som i følge producenterne, kan forudsige, hvilke personer som er i risiko for langtidsledighed. Formålet selvfølgelig: besparelser. Formanden for brancheorganisationen Danske A-kasser kritiserede loven:" At lægge alle ledige ind i ét og samme værktøj giver ikke mening. De ledige er i så forskellige situationer, at et one-size-værktøj nærmest er uanvendeligt." Han afslørede, at 16 jobcentre havde testet systemet og forkastet det.

Programmet, som jobcentrene testede, er sandsynligvis og ironisk nok ikke 'kunstig intelligens'. Systemet arbejder ud fra regler, som programmøren har opstillet i koden. Hvis en ledig er ugift giver det et tal. Hvis han samtidig ryger, forhøjes tallet og risikoen for langtidsledighed. Hvis programmøren eller designeren af algoritmen ikke kan lide mænd med rødt hår, vil de også mene, at de personer har svært ved at få job. Er en ledig skaldet og har en tatovering og ejer han hverken bil eller cykel, vil tallene eksplodere, og alt peger på ham som langtidsledig. Det er karikeret, men sandt. Hvis det omtalte computer program anvendte kunstig intelligens, ville det også arbejde med tal. I et system med kunstig intelligens er der ingen regler i koden. Derimod har programmøren kodet små matematiske eller statistiske funktioner, som reagerer på de tal som kommer ind.

Ingen ved, hvad der sker inde i systemet, og hvilke forhold i den lediges liv, som bliver taget i betragtning og vægtet højt. Det kan være forhold, som vi mennesker synes er helt irrelevante og i nogle tilfælde helt forkerte. Hvis det viste sig, at et antal ledige, som i lang tid gik arbejdsløse, ved et tilfælde havde samme endetal i deres telefonnummer, ville det kunstige program lægge dette til grund for en vurdering. Det lyder klart karikeret, men er i høj grad sandt. Et firma i USA som testede et program, som skulle anbefale egnede kandidater til job, fandt ud af, at programmet var tilbøjelig til at vælge personer, som hed 'Jared', og som havde dyrket sporten lacrosse i gymnasiet. Firmaet måtte skrotte programmet.

En fare ved kunstig teknologi er, at den siges at være neutral og objektiv og sand, i følge fortalerne og producenterne. De har den frækhed at sige, at vi mennesker til forskel kan være fordomsfulde og derfor dømme forkert. I mange tilfælde bevirker det, at brugere af kunstige programmer stoler blindt på dem. Det gjorde jobcentrene ikke. Det skal siges til deres ros. Mon politiet vil være lige så modig og indrømme, at deres 'POL-INTEL' til forudsigelse af kriminalitet giver altfor mange forkerte forslag, som ingen kan se en mening med. Danske kræftlæger har netop af den grund opgivet et program fra IBM, som skulle forudsige den rigtige behandling af kræftsyge.

Faren ved digitale programmer er, at alt skal omsættes til tal, og der foretages en generalisering ud fra disse tal. Men det som kan tælles, er ikke altid det, som tæller. Personligheden kommer frem i mødet og i samtalen med andre mennesker og kan ikke digitaliseres. Vi siger, at hvert menneske er en unik person. At skære os alle over én kam er en krænkelse af vores menneskerettigheder. At se på os som tal er en nedvurdering af vores menneskeværd.

Kunstig intelligens og profilering fastfryser vores livsvilkår, fx ved annoncer. Bor du til leje, vil du kun se annoncer for lejeboliger i Youtube og Facebook. Har du et almindeligt job, vil du aldrig se annoncer for job, som kunne give dig en sund udfordring, og som du sagtens kunne klare. Bruger du et dating program, vil du kun møde personer, som ligner dig. Har du en politisk holdning, vil du kun se opslag om den, og det resulterer i en polarisering, hvor grupper i befolkningen står stadig mere stejlt over for hinanden og ikke kan forstå hinanden. Den store fare er ikke, at computer programmer overtager vores arbejde, men at de overtager kontrollen over vores liv og manipulerer med os.

I øvrigt er der altfor stort fokus på, at jobs bliver automatiseret væk. Vigtigere er, at kunstig intelligens radikalt vil ændre det arbejde, som er tilbage. Amazon har lagerhaller, hvor leveringen af varer til kunder foretages. Hver ansat har et ur på håndleddet, som måler den ansattes aktivitet og endda vibrerer, hvis personen er for passiv. Et kunstigt program overvåger tallene, og er de ikke gode nok, afskediger algoritmen personen. Det sker helt automatisk. Det er dehumaniserende.

En amerikansk medie-ekspert, forfatter og professor, Douglas Rushkoff, blev inviteret til at holde et foredrag om den teknologiske fremtid på et privat resort eller feriested kun for rige. Der var 5 tilhørere, alle superrige ledere af investeringsfonde. De begyndte med at stille ham spørgsmål, fx hvilken region vil blive mindst påvirket af den kommende klima krise: New Zealand eller Alaska? Men det vigtigste spørgsmål, som hele mødet kom til at dreje sig om, stillede en administrerende direktør for et mæglerfirma. Han havde næsten afsluttet at bygge sit eget underjordiske bunker system og spurgte: "Hvordan opretholder jeg efter 'begivenheden' myndighed over min sikkerhedsstyrke?" Med begivenheden mente han den kommende katastrofe, når klimaet kollapser, eller når masserne gør oprør, eller når kunstig intelligens tager magten og ødelægger alt. Til direktørens spørgsmål svarede Rushkoff, at de superriges bedste chance ville være at behandle deres sikkerhedsfolk godt lige nu, som om de var familiemedlemmer. Det samme skulle de gøre over for alle deres ansatte. Og de skulle indtænke klima og bæredygtighed i alle deres dispositioner. Så ville 'begivenheden' slet ikke indtræffe.

Mod det som truer vores eksistens og menneskeværd hjælper det ikke at lukke grænsen. Det er ikke grænsebetjente, som skal til, men politikere som behandler mennesker og naturen anstændigt. Anstændige politikere.

se alle indlæg
cookies