Kategori: politisk alvor
De unyttige bullshitjobs er højtlønnet.
04-01-2019
Et lavtlønnet, beskidt og slidsomt job er dårligt. Det vil enhver sige. Det kan vi på forhånd være enige om. Men de dårligste job er de højere lønnede, især på kontor, selv om de omgærdet med respekt. De er det rene spild af tid både for den ansatte og for samfundet. De er unyttige og ingen ville lægge mærke til, hvis de forsvandt. De er hårde for den ansatte, fordi han går hjem efter arbejdsdagen med en følelse af, at han intet har udrettet. Han har højest fået tiden til at gå. Han har ikke arbejdet. Han får sin løn, og den er rimelig høj, uden at have fortjent den.

Som Roland Paulsen udtrykker det:" Jo mere du tjener, des mere unyttig er du. De, der tjener allermest, er ofte mennesker, som ejer kapital, de blot flytter rundt på. Jeg kan faktisk ikke forstå, at butiksansatte eller sygeplejersker ikke bliver vrede på os, der ikke bidrager med særligt meget, men som tjener meget mere."

Bullshit jobs findes blandt administratorer, konsulenter, marketing, virksomhedssagførere, bankfolk og finansfolk.

Min erfaring som programmør fra to af de førende danske edbfirmaer er at jobbet som projektleder er bullshit. Jeg vidste ikke, hvad projektlederne fik tiden til at gå med. De sad ved deres skrivebord og pc og tastede løs og kom og præsenterede os et regneark med planer for, hvad vi skulle lave, men efter få dage viste det sig, at planen ikke holdt i virkeligheden. Efter nogle dage kom de så med et nyt regneark. Men virkeligheden kom altid bag på dem. Virkeligheden var altid foran dem og de var altid bagefter. De nåede aldrig frem til en plan, som virkede. Og imens havde vi arbejdet, som vi syntes var bedst og var blevet færdig med projektet.

Min nærmeste chef, som ganske givet fik en meget højere løn end mig, vidste jeg heller ikke, hvordan han fik tiden til at gå. Vi affandt os med ham, bare han ikke forstyrrede os i vores produktion af edbprogrammer.

Et slidsomt og beskidt job med dårligt arbejdsmiljø er hårdt fysisk for den ansatte og dertil kommer at han eller her drejer det sig mere om kvinder, hun får ringe løn for det hun udretter. Det drejer sig i Danmark om sosuhjælpere, rengøringsfolk, butiksansatte, de som arbejder i værtshuse eller i fastfood sektoren eller polakker i landbrug og gartnerier.

I USA er der mange flere lavtlønnede, hvoraf mange er immigranter:"security guards, nurse's aides and home health-care aides, caregiver jobs, child-care workers and educational assistants, maids and porters, call-center workers, bank tellers, data-entry keyers, cooks, food preparation workers, waiters and waitresses, cashiers and pharmacy assistants, hair dressers and manicurists, parking-lot attendants, hotel receptionists and clerks, ambulance drivers, poultry, fish and meat processors, sewing-machine operators, laundry and dry-cleaning operators, and agricultural workers. "

I USA udgør kvinder 2/3 af de lavtlønnede. Det gælder også i Danmark, at kvinder udgør flertallet i lavtlønnede job. Selv om de ikke er særlig respekterede, kan de ikke undværes. Vi skal tænke os meget om, før vi opdager, hvor betydningsfulde lavtlønnede job er. I al ubemærkethed får de vores samfund til at køre rundt. Først når skraldemændene strejker, opdager vi, at vi vader i skidt når de ikke fjerner det.

Men de får lav løn, fordi deres arbejde ikke kræver en højere uddannelse. Ja tak, men de fleste højtlønnede ville slet ikke kunne tage sig af de ældre på et plejehjem med samme empatiske omsorg som sosuassistenter gør. Kunne en professor få sig til at skifte ble på en ældre dement kvinde. Der hjælper hans uddannelse intet. Nej, det kræver meget både indfølingsevne og medfølelse at udføre et servicejob. Når en butiksansat står over for en besværlig kunde, kræver det overmenneskelig tålmodighed at løse situationen. De lavtlønnede arbejder virkelig for de få penge de får i lønningsposen.

Økonomen David Deming på Harvard universitet har fundet ud af, at næsten hele jobtilvæksten mellem 1980 og 2012 i USA er sket i de områder, hvor der kræves en relativ høj grad af sociale evner. Det er i øvrigt de jobs der ikke kan erstattes af robotter.

Lavest på rangstien i vores moderne samfund er de, som ikke har arbejde eller ikke kan arbejde. I de senere år er de blevet udsat for en heksejagt. De bliver ikke regnet for noget eller måske nærmest som menneskeligt affald og de får for mange penge, som de intet har gjort noget for, da de er dovne. Overførselsindkomsterne er for store, siges det.

Overførselsindkomst er et mærkeligt ord. Og det kaldes framing, at bruge et værdiladet ord som om det er en sand beskrivelse af en sag. Mærkeligt at også venstreorienterede partier uden at tænke over det og uden besvær bruger ordet overførselsindkomst. I selve ordet ligger, at de svage ikke har fortjent eller egentlig ikke skulle have pengene. Det er noget de får overført. Det bliver klart hvis man bruger ordet om lønindkomst, som vel også består i, at der overføres penge fra arbejdsgiverne til lønmodtagerne. Vi synes det lyder sært, hvis vi siger om lønmodtagere, at de er på overførselsindkomst, fordi ordet har den bilyd at pengene er urimelige. I selve ordet ligger, at det helst ikke skulle finde sted. I selve ordet ligger der, at der ikke behøves argumenter.

Overførselsindkomst blev førhen kaldt understøttelse. Vi kunne også kalde det kompensation. Nogle skal kompenseres for, at det liv, som de 'fik' i samfundet, mest bestod i lidelser og afsavn. De fik dårlige vilkår. De fik ingen muligheder.

Ofte om personer på 'overførselsindkomster': de får for mange penge. Men hvorfor ikke om mange højtlønnede med bullshitjobs: de får en urimelig høj løn uden at udføre noget arbejde.

Der er også en stor gruppe, som arbejder uden at få penge for det. En stor del af det, som produceres i samfundet, gøres af frivillige. David Graeber siger om USA:" Half of the value that’s produced in society, is produced by people who aren’t actually getting paid for it. I’m thinking of people who take care of the home or do important volunteer work or sacrifice in other ways that aren’t rewarded in our current economic system. " Paradoksalt, at de frivillige på danske plejehjem indregnes i normeringen. Det kan der siges noget godt og meget dårligt om.

Vi har et sygt syn på arbejde, når vi tillader, at der er folk i højtlønnede bullshit jobs. De skulle i nyttejob. Lidt kan de vel udrette, hvis man hjælper dem. Det er sygt, når vi er nærige med at give penge til dem, der ikke er i arbejde. Og hvorfor ikke give en løn til de frivillige.

Her er links til artikler, som har inspireret dette indlæg.



se alle indlæg
cookies